6 på lager
- Portugal
- Alentejo
- 2011
720,00 DKK
v/kassevis á 6 stk. ellers 799,00 kr. stk.
6 på lager
Denne vin har været lagret 14 måneder på 100% franske egetræsfade. Alle druerne er håndplukkede – og kun de allerbedste druer fra Cortes de Cimas allerbedste vinmarker er blevet udvalgt til denne vin.
Det er en helt utrolig elegant vin med flot rød farve, delikat og kompleks duft af mørke frugter, chokolade og krydderier. Elegant, fyldig og cremet smag af modne blommer og bær med masser af finesse og koncentration, godt tannin indhold, god syre samt en lang og behagelig eftersmag.
Rødvine fra Portugal
Portugal har gennemgået en kraftig modernisering siden 1986. Blandt fornyelserne er gæringstanke af rustfrit stål og små, nye egetræsfade, og de anonyme blandingsvine er blevet sjældnere. Landets vinlov er bragt på niveau med EUs normer, og der er afgrænset 55 vinregioner, hvoraf de 19 har status som Denominação de Origem Controlada, hvilket svarer til det franske AOC.
En af de vigtigste regioner er Vinho Verde, der fremstiller friske og let mousserende vine; de meget tørre røde vine drikkes kun lokalt, mens de ofte let sødlige hvidvine også eksporteres. De bedste ikke-mousserende hvidvine er lavet på den fine drue alvarinho. Franske druer anvendes kun i beskedent omfang, og i det nordlige Portugal laves de gode rødvine på gamle lokale druer, især den ædle touriga nacional og tinta roriz (i Spanien kendt som tempranillo).
I Dourodalen laves der foruden portvin gode, solide rødvine, hvoraf flere bliver slotsaftappet ligesom i det sydligere Dão. Bairrada syd for Porto er kendt for fyldige og krydrede rødvine på druen baga samt mousserende vin efter champagnemetoden, vinho espumante, og syd for Lissabon ligger distrikterne Setúbal og Palmela, hvor man på druen muscat laver en af de fornemste søde vine i verden, Moscatel de Setúbal.
De fleste af landets 190.000 vinavlere er tilsluttet et af de mange kooperativer, som siden Salazar har haft en vigtig social og økonomisk rolle og står for 43% af landets vinproduktion.
6 på lager
6 på lager
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få unikke fordele!